BIN DATA 015 Christian A. Volf: Volf Acustic Records (1936/1937) Chr. A. Volf (1894 - 1967) var en farverig dansk amatørfysiker og opfinder, søn af småkagefabrikant Karen Volf. I 1930'erne rejste han til Beverly Hills, USA hvor han patenterede en lang række opfindelser indenfor det lydlige område. Bl.a. udviklede han sirener til de amerikanske politibiler, tidlige høreapparater, og mere kuriøse opfindelser såsom en højtaler med 500 orgelpiber (der ved åbning og lukning fungerede som et akustisk filter) Volf specialiserede sig i lydterapi, og udviklede flere kontroversielle akustiske teorier og behandlingsmetoder. Blandt disse var 'VOLFAIR-metoden' der anvendte behandling med grammofonplader, hvor Volf havde indspillet en række sinustoner med forskellige frekvenser, ved hjælp af selvbyggede oscillatorer. Den oprindelige, meget radikale VOLFAIR-metode går, kort sagt, ud på at forringe patientens hørelse, så alle frekvenser døves. Derefter kan et høreapparat forbedre den samlede hørelse frekvensuafhængigt. Metoden er senere udviklet, og anvendes stadig af lydklinikker i Danmark. Volf færdedes i society-miljøet i Beverly Hills, og bl.a. hans bekendte, og patienter, talte bl.a. komponisten Igor Stranvinsky og forfatteren Aldous Huxley. I 50'erne vendte Christian Volf tilbage til Damark, og åbnede en lydbehandlingsklinik i København. Han forsøgte, uden held, at få en offentlig anderkendelse af hans uortodokse behandlingsmetoder. Da dette ikke lykkedes vendte han tilbage til USA, hvor han døde i 1967. Volf's 78 rpm lydplader er indspillet i 1936/37 og er således det tidligste danske elektroniske musik, og internationalt, noget af det første elektroniske musik indspillet på plade. Christian Volf præsenterede dog aldrig selv udgivelserne som musik, men refererede omvendt heller ikke til dem som rent kliniske eksperimenter uden en vis kunsterisk kvallitet. Volf's udtalelser, samt en fyldig biografi kan læses i Kaare P. Johannesens bog 'Volf og Hans Verden' , Chr. Erichsens forlag,1975. Denne MP3 udgivelse indeholder: 1: Volf Acustic Record 512C A (5:00) 2: Volf Acustic Record 512C B (3:06) 3: Volf Acustic Record 300-1600 HZ (4:52) 4: Volf Acustic Record 1000-3000 HZ (4:44) Gratis download: http://totem.menneske.dk En komplet udgivelse af samtlige Volf Acustic records er under udarbejdelse. http://da.wikipedia.org/wiki/Chr._A._Volf http://ordblindebehandlingen.dk/ordblind-ebehandlingen%20ordblind_11.htm http://www.time.com/time/magazine/article/0,9171,791498,00.html?promoid=googlep